Få et uforpligtende tilbud
Udfyld vores formular og få et tilbud. Du kan også kontakte os på telefon +45 3268 4300 eller skrive til os på info@tivoli-cc.dk
Her har vi samlet nogen af de hyppigst stillede spørgsmål vedrørende bestilling og afholdelse af konferencer, møder og events på Tivoli Hotel & Congress Center.
Digital Guest med information til deltagerne
Når invitationen sendes ud, eller når datoen for jeres event nærmer sig, kan I med fordel dele vores Digital Guest med jeres deltagere. Her kan de finde information om hotellet, parkering, Wi-Fi og meget mere. Digital Guest findes på dansk og engelsk.
FAQ
Har jeg og mine mødedeltagere adgang til gratis wi-fi?
Ja, der er gratis Wi-Fi på hele hotellet, både i alle vores mødefaciliteter og hotelværelser.
Hvor mange mødedeltagere har I plads til?
Tivoli Hotel & Congress Center har plads til både store forsamlinger og små møder.
Vores største sal, Tivoli Congress Hall, kan rumme op til 2400 personer, og du kan derfor både invitere til kongresser, hvor eksperter deler ud af deres viden, kick-off´s, udstillinger, modeshows, produktlanceringer, generalforsamlinger og meget andet.
Uanset dit event bliver salen skræddersyet til arrangementet, så rummet understøtter dagens program og indhold.
Skal du afholde f.eks. undervisning eller holde foredrag, kan du vælge mellem to store auditorier, Lumbye og Carstensen, som kan rumme henholdsvis 195 og 407 personer.
Hvis du skal arrangere et møde eller kursus med et specifik ønske til bordopsætning, kan du vælge mellem en række forskellige mødelokaler, der har plads til alt lige fra 4 til 450 personer.
Er du på udkig efter rammer med højt til loftet og masser af lysindfald til f.eks. udstillinger, billanceringer, cocktailparties, modeopvisninger og stående/siddende receptioner, kan dette placeres i foyeren foran jeres plenumlokale.
Hvilke typer lokaler kan I tilbyde?
Tivoli Hotel & Congress Center råder over både en stor smuk kongressal, klassiske auditorier og lækre mødelokaler, der kan dække ethvert behov, hvad angår bl.a. antallet af personer, opsætning og interiør.
Hvilken teknik og AV-udstyr er inkluderet i prisen?
Uanset hvilket arrangement du skal holde hos os, har du adgang til det nyeste AV-standardudstyr. Alle vores lokaler inkluderer som minimum gratis wi-fi, LCD-projektor og lærred, flipover, whiteboard og højttalersystem.
Har du yderligere behov, hjælper vores professionelle AV-afdeling med at sammensætte et tilbud til jer, der møder jeres behov.
Hvis du skal holde dit arrangement i vores store kongressal, kan du glæde dig til fleksible og skræddersyede møderammer. Ud over det nyeste AV-standardudstyr byder salen på en 500 m2 stor balkonetage, en mobil scene og lydabsorberende vægge og loft – og dét giver en akustik i rummet, som gør, at du og dine gæster kan snakke lavt og lytte uanstrengt, selv i store forsamlinger.
Din Event Manager vil sætte dig i kontakt med vores professionelle AV-projektledere.
Hvilke mødepakker og forplejninger kan jeg vælge?
Vi har sørget for at sammensætte forskellige mødepakker med forplejning, så du og dine gæster kan holde velfortjente pauser, hente ny energi og falde i dybe snakke, uanset tidspunkt, varighed og smagspræferencer.
Derfor tilbyder vi bl.a. mødepakker til halvdagsmøder, dagmøder og heldagsmøder.
Har du brug for en skræddersyet mødepakke til dit arrangement, er du meget velkommen til at kontakte vores Event Managers på tlf.: +45 3268 4300 eller på e-mail info@tivoli-cc.dk.
Vær opmærksom på, at vores mødepakker er for selskaber med minimum 8 personer.
Kan jeg få lov til at se mødefaciliteterne, inden jeg booker?
Ja, du er meget velkommen til at se vores lokaler, inden du booker. Kontakt os gerne på forhånd på tlf.: +45 3268 4300 eller på e-mail info@tivoli-cc.dk for at aftale en tid, så vi kan sikre, at de ønskede mødelokaler er ledige, når du ankommer.
Kan jeg få en Event Manager tilknyttet, som hjælper med at planlægge og afvikle min mødedag?
Ja, vi sørger for, at du er i tæt dialog og samarbejder med en personlig Event Manager, som hjælper dig med alt lige fra opstilling og AV-behov til forplejning og overnatning, så I sammen følger dit arrangement vellykket til dørs.
Da Tivoli Hotel & Congress Center har en solid historik og erfaring med arrangementer og events, kan du også søge efter inspiration til underholdning, indslag eller andre skræddersyede anbefalinger hos din personlige Event Manager.
Kan jeg booke overnatninger til mig og mine mødedeltagere?
Ja, du kan sagtens få et tilbud på hotelovernatninger, når du sender os en forespørgsel på møde- og konferencelokaler.
Hvis vi ikke har nok ledige værelser til alle dine gæster, hjælper vi med at finde alternative overnatningsmuligheder på vores søsterhoteller Copenhagen Island og Wakeup Copenhagen eller et af Arp-Hansen Hotel Group´s andre hoteller, som ligger i gåafstand fra Tivoli Hotel & Congress Center.
Hvor kan jeg og mine mødedeltagere parkere, og hvad koster det?
Du og dine gæster kan parkere trygt og tæt på i hotellets eget videoovervågede parkeringshus, som ligger under bygningen. Parkeringskælderen har 500 parkeringspladser.
Læs mere om parkering på Tivoli Hotel & Congress Center
Er der mod forventning ingen ledige pladser i vores parkeringshus, kan du parkere i Fisketorvets parkeringshus, på Mitchellsgade 2 (ParkZone) eller i DGI Byens parkeringshus.
Hvordan finder jeg vej?
Du kan nemt komme til Tivoli Hotel & Congress Center, hvad enten du ankommer til København med fly, båd eller tog.
Få et uforpligtende tilbud
Udfyld vores formular nedenfor, eller kontakt os på telefon +453268 4300 eller på mail info@tivoli-cc.dk
Vores telefoner er åbne: Mandag - torsdag kl. 08:30 – 17:00 og fredag kl. 08:30 – 16:00.