Udendørs faciliteter på Tivoli Hotel
Det Grønne Strøg
Mellem hotellets to tårne finder du et dejligt udendørs, grønt område med masser af blomster, træer, græs og bænke. Området kalder vi ’Det Grønne Strøg’, og det ligger på 2. sal og har udgang fra Tivoli Bar & Lounge i den ene side og vores konferencelokaler i den anden.
Det Grønne Strøg strækker sig faktisk helt nede fra SEB Bank på Bernstorffsgade og snor sig via grønne stier helt op til Dybbølsbro Station. Området er derfor ideelt til en frisk gåtur væk fra byens summen under dit ophold.
Ved vores Tivoli Bar & Lounge er der om sommeren bløde loungemøbler og cafésæt, så du kan nyde din kølige drink i den københavnske sommervarme.
Det Grønne Strøg har også en lille legeplads, der er bygget med nogle af de sjove elementer, vi kender fra Tivoli. I kan bl.a. lege i en miniudgave af Tivolis vartegn Det Japanske Tårn; som også er udstyret med en fantastisk rutsjebane.
På konferencesiden byder vores Grønne Strøg på muligheder for teambuilding og er et oplagt sted at nyde kaffepausen eller velkomstdrinken, når vejret tillader det.